Faglige tilgange

KRAP:

KRAP’s registrerings katalog tilbyder metoder til at hjælpe og støtte borgeren i, at erkende egne tankemønstre og handlinger for derefter at sætte borgeren i stand til, at ændre og erstatte disse med alternative tankemønstre og handlinger.

Udgangspunktet for KRAP er, at hvert individ selv konstruerer sin virkelighed ud fra en individuel tankegang. Hvis vi som professionelle skal hjælpe til at ændre en uhensigtsmæssig virkeligheds opfattelse for en borger, er det nødvendigt at arbejde med dennes tankegang.

Ordene bag bogstaverne:

Kognitiv eller kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. Ethvert menneske tolker sine oplevelser og tænker videre ud fra disse tolkninger. Disse tolkninger kommer i vid udstrækning til at bestemme følelser og adfærd og dermed menneskets trivsel.

Ressourcefokuseret betyder, at vi tager udgangspunkt i det, der lykkes. Der er fokus på menneskets ressourcer og på, hvordan det får brugt dem mest hensigtsmæssigt.

Anerkendende betyder, at vi ser mennesker som de er, og at vi møder dem som ligeværdige.

’P’ står for pædagogik.

Den pædagogiske metode går ud på, at medarbejderne samarbejder med borgeren, hen imod at ændre/justere negative tankegange og utilsigtede mestrings strategier.

Det anerkendende og det ressourcefokuserede i metoden betyder, at vi anerkender, at alle mennesker gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger de har.

Når vi kombinerer ovenstående, har vi som professionelle et redskab til at ændre en situation. En borger, som eksempelvis tænker, ”verden er imod mig”, ”det kan jeg ikke” eller som mangler evnen til at forstå konsekvenserne af egne handlinger og valg, støttes i at øve nye konstruktive tankemønstre.  

Den relationelle professionelle anerkendende mindset, hvormed medarbejderne møder borgeren er, at borgeren ønsker udvikling, kan udvikles og at borger, netværk og støttepersoner i et samarbejde, kan indfri målet via vedvarende og vedholdende at have indsatsmål og delmål klart defineret og i

Neuropædagogik:

Med neuropædagogikkens forståelsesramme som tilgang og KRAP som pædagogisk metode er det muligt, at tilbyde en helhedsorienteret kvalificeret pædagogisk støtte, så borgeren kan leve, et så selvstændigt liv med medansvar og medindflydelse som muligt.

Neuropædagogikken giver mulighed for, at inddrage viden om kognitive vanskeligheder hos den enkelte borger således, at den enkelte borgers kognitive styrker og svagheder medtænkes i tilrettelægningen af vejledningen og relations arbejdet. Kognitive funktioner omfatter evnen til, at være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information samt løse problemer. Disse vanskeligheder inddrages såvel i planlægningen før et møde, i selve mødet og i de faglige refleksioner efterfølgende.

Den enkelte borgers funktionsniveau ses som et samspil af IQ, kognition, opvækst, tilknytningsmønstre, personlighed og eventuelle tillægsdiagnoser. Det neuropædagogiske perspektiv bidrager til, at se bagom adfærd og reaktioner, stille realistiske krav til den enkelte borger og lave løsningsmuligheder, der tager afsæt i borgerens kognitive vanskeligheder.

Tilgangen til hver enkelt borger er vigtig for, hvordan relations arbejdet fungerer. Her anvender personalet en anerkendende tilgang med baggrund i den neuropædagogiske tankegang samt KRAP, for at sikre sig, at borgeren føler sig set, hørt og forstået.