Organisering og værdier
Bo - og støttecenter Herning består af en vifte af tilbud, spredt rundt i Herning Kommune og omfatter Cafe, bostøtte i eget hjem, bofællesskaber med og uden døgn, bo træning og aflastning til pårørende.
Vi har to administrative medarbejdere, samt et lederteam med en centerleder og tre afdelingsledere.
Medarbejdergruppen er flerfaglig sammensat, bestående af socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter m.m.
I Bo- og Støttecenter Herning arbejder vi for, at du som borger, kan bevare kontakten til din egn, din familie og dine venner. Vi går gerne nye veje, og forsøger os også med det, vi ikke har prøvet før.
Vi arbejder ud fra en balancemodel med et ligeligt fokus på “menneske, faglighed og økonomi”. Det betyder, at:
- vi lytter til dine ønsker, håb og drømme for dit liv
- du vil møde medarbejdere og ledere, der er dygtige, de fleste er veluddannede og en del har viden på ekspertniveau
- vi træffer økonomisk ansvarlige beslutninger
Vi vil støtte dig i at være så selvhjulpen som muligt og styrke din selvbestemmelse, så du kan leve et godt og aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab.